Parkinsons sygdom er en langvarig og fremadskridende hjernesygdom, som hyppigst påvirker mennesker over 60.¹ Mennesker med Parkinsons sygdom har svært ved at kontrollere deres kropsbevægelser, og symptomerne bliver værre, som sygdommen skrider frem. I sidste ende påvirkes individets evne til at fungere i hverdagssituationer.

Symptomerne på Parkinsons sygdom er et resultat af tabet af de neuroner i hjernen, som har med bevægelseskontrol at gøre, tillige med andre områder som humør, søvn og tanker. Den nøjagtige årsag til neurontabet kendes stadig ikke, men menes at omfatte en kombination af genetiske, miljømæssige og aldersmæssige faktorer.²

Parkinsons sygdom er en fremadskridende forstyrrelse, og hen over tid dukker nye symptomer op, samtidig med at de eksisterende symptomer bliver sværere. Imidlertid er det ikke en sygdom, man dør af – mennesker med sygdommen kan leve i godt 15 – 25 år fra diagnosticeringstidspunktet – hvilket gør den til en langvarig (kronisk) tilstand.³

Symptomer på Parkinsons sygdom kan kategoriseres i motoriske og ikke-motoriske symptomer og komplikationer.

• Motoriske symptomer – De klassiske symptomer på Parkinsons sygdom – såkaldte ’motoriske’ (bevægelsesrelaterede) symptomer – omfatter rysten, langsomme bevægelser, muskelstivhed og balanceproblemer.

• Ikke-motoriske symptomer – Disse ledsager Parkinsons sygdom på alle stadier, og i det væsentlige påvirker de patientens livskvalitet, for eksempel med hurtige blodtryksfald når man rejser sig op, humørforstyrrelser (depression), søvnforstyrrelser, følelsesproblemer, tab af lugtesans, forstoppelse og kognitive problemer, f.eks. hukommelsesvanskeligheder, langsom tænkning, forvirring og tilfælde med demens.^4,5

• Komplikationer – Efter adskillige års behandling kan komplikationer sætte ind.⁶ Disse kan omfatte ’fluktuationer’, dvs når individet skifter mellem perioder med god symptomkontrol og dårlig symptomkontrol på trods af behandling.

Alle disse symptomer øger sygdomsbelastningen betragteligt.

Parkinsons sygdom er en af de almindeligste neurologiske (relateret til nerveceller) forstyrrelser. Den påvirker omtrent 6 millioner mænd og kvinder verden over.⁷ Prævalensen af Parkinsons sygdom i USA vil fordobles i år 2040 (sammenlignet med 2010).⁸

Parkinsons sygdom udvikler sig oftest hos mennesker i slutningen af 50’erne og tidlige 60’ere,¹ selvom sjældnere former af sygdommen kan udvikle sig før 40års alderen.⁹ En % af befolkningen over 60 år eller mere havde Parkinsons sygdom.¹⁰

Fordi risikoen for at udvikle Parkinsons sygdom stiger med alderen, så betyder det faktum, at flere mennesker nu lever længere, at det samlede antal mennesker med Parkinsons sygdom også stiger.¹¹

Parkinsons sygdom diagnosticeres baseret på sygehistorien, en klinisk undersøgelse og reaktion på medicinsk behandling; på nuværende tidspunkt er der ingen pålidelige biokemiske, billeddiagnostiske eller genetiske tests, som kan give den definitive diagnose.^12,13 Tillige findes utallige vurderingsskalaer, som kan benyttes til at identificere symptomerne og sværhedsgraden af sygdommen.

For øjeblikket findes der ingen helbredende kur for Parkinsons sygdom, men der findes behandlinger for symptomerne, og forskning i sygdommen fortsætter. Selvom nutidige behandlinger for Parkinsons ikke kan stoppe progressionen, kan de kontrollere og lette symptomerne midlertidigt og forbedre livskvaliteten for de Parkinsons-ramte og deres omsorgsgivere.

Behandling af Parkinsons sygdom involverer normalt medicin og i nogle tilfælde kirurgi. I tilslutning til dette spiller fysisk træning, diæt, supplerende terapier (f.eks. fysioterapi), følelsesmæssig støtte og stærke forhold til familie og venner alle sammen vigtige roller. At kunne forstå Parkinsons sygdom, at kunne relatere til den nye livssituation og at lære at acceptere nye mål og udfordringer, er næsten lige så vigtige som den praktiske styring af sygdommen.