Neurologi

Forstå neurologiske sygdomme

Neurologiske sygdomme er sygdomme i centralnervesystemet eller det perifere nervesystem. Med andre ord: hjernen, rygmarven, nerverne og musklerne, som regulerer og koordinerer kroppens aktiviteter.

Demens er en fremadskridende degeneration af hjernen og dens evne til at fungere. Det er en ekstrem alvorlig tilstand, som ændrer en persons personlighed og påvirker evnen til at klare dagligdagen. Demens rammer for det meste ældre mennesker.

Mennesker med demens lider af tiltagende dårlig hukommelse, især når det gælder ny information. I starten vil de ramte notere sig, at de oftere end før mister deres nøgler, men som sygdommen udvikler sig, kan de ende med ikke længere at kunne genkende egne familiemedlemmer. Også evnen til at bedømme situationer, klare personlige anliggender og planlægge ting. Mennesker med demens mister ofte deres sociale færdigheder og har ofte problemer med at kontrollere humøret, med en tendens til at blive irritable eller agiterede. Symptomerne vil typisk dukke op og blive værre igennem en årrække.

Der findes forskellige årsager til demens, den almindeligste er Alzheimers sygdom, som knyttes til opbygning af unormale ’amyloide plaks’ og ’tau tangler (knuder)’ i hjernen. Visse andre typer demens skyldes også en unormal opbygning af tau protein i hjernen; disse betegnes som gruppe: ’taupathier’.

Mennesker med demens vil i sidste ende blive fuldstændig afhængige af en omsorgsgiver. Imidlertid findes der et begrænset antal symptomatiske behandlinger, som kan forbedre en persons funktion og livskvalitet, især i de tidlige stadier af sygdommen.

Få en bedre forståelse af Alzheimers sygdom her.

Epilepsi er en hjernesygdom, hvor mennesker oplever ’anfald’ – pludselige strømme af elektrisk aktivitet i hjernen. Under et krampeanfald vil de fleste opleve ændringer i bevidsthedstilstanden, og i hvordan de sanser ting, lige fra at ’hallucinere’ til fuldstændig at miste bevidstheden. Fysiske symptomer er almindelige, herunder vanskeligheder med at tale, rystelser og kramper. Nogle anfald har milde symptomer og kan i begyndelsen næsten ikke mærkes, mens andre er fuldstændig invaliderende. Afhængig af type, kan et anfald vare fra et par sekunder til adskillige minutter.

Der er mange kendte årsager til anfald, f.eks. nedarvede tilstande og hjerneskader, selvom der i de fleste tilfælde ikke kan identificeres en årsag. Der eksisterer også forskellige typer epilepsisyndromer – grupper af sygdomstræk, som eksisterer samtidig hos de ramte. Lennox-Gastaut syndromet er en sjælden men alvorlig type epilepsi, som viser sig i barndommen. Personens anfald kan forårsage, at de stivner eller er helt uden muskelkraft og derfor kræves livslang behandling. Dravet syndrom er en sjælden, arvelig epilepsitype, som typisk starter i første leveår. Kramper kan udløses af feber, eller af en blot lille ændring i kropstemperaturen.

Epilepsi er en invaliderende tilstand, som kan påvirke personens sikkerhed samt evnen til at fungere på arbejde eller i skole. For eksempel har personer med epilepsi en høj risiko for at blive involveret i trafikuheld, og i de fleste tilfælde bør de ikke selv føre bil. Hos nogle mennesker, som oplever gentagne, alvorlige eller langstrakte anfald, kan epilepsi forårsage hjerneskade.

Få en bedre forståelse af Lennox–Gastaut syndrom her.

Bevægeforstyrrelser forbindes med abnorme og ufrivillige bevægelser. Bredt omtalt kan bevægeforstyrrelser opsplittes i de, hvor den ramte person bevæger sig for meget (f.eks. Tourette’s syndrom eller Huntington’s sygdom), og de, hvor den ramte person bevæger sig for lidt (f.eks. Parkinsons sygdom eller MSA, multipel system atrofi).

Tourette’s syndrom forbindes med ufrivillige, repetitive bevægelser og vokallyde, kaldet ’tics’, som viser i løbet af barndommen. Huntington’s sygdom er en arvelig, progressiv hjernesygdom, som almindeligvis viser sig hos midaldrende. Den er årsag til ufrivillige, spjættende bevægelser af kroppen, der kendes som ’chorea’, og endvidere til problemer med tænkning og hukommelse og ændringer i adfærd og personlighed.

Parkinsons sygdom er en langvarig og fremadskridende hjernesygdom, som oftest forekommer hos ældre mennesker. Den forårsager rystelser, langsommelighed i bevægelserne, stivhed og balanceproblemer, såvel som en større gruppe symptomer, som ikke er relateret til bevægelse (f.eks. smerte, mentale problemer og problemer med tænkning og hukommelse). MSA Multipel system atrofi har bevægelsessymptomer af samme art som Parkinsons sygdom, men den er sjældnere og skrider hurtigere frem, er sværere at diagnosticere og har færre behandlingsmuligheder.

Bevægelsessygdomme er kilde til stigmatisering og kan forstyrre individets mulighed for at fungere i dagliglivet. Mens Tourette’s syndrom kan bedres med alderen, vil mennesker med fremadskridende hjernesygdom hen ad vejen blive fuldstændigt afhængige af en omsorgsperson.

Få en bedre forståelse af Tourette's syndrom her og Parkinsons sygdom her.

Smerte er en ubehagelig sansefornemmelse, som kan opstå akut (fx efter en let skade eller når man brækker en knogle) eller være kronisk (fx efter en rygskade eller en hjerneblødning). Til tider er der ingen tydelig årsagssammenhæng med smerten. Forskellige mennesker oplever smerte på forskellige måder, og der er også en følelsesmæssig komponent, hvorved den oplevede smerte ændrer sig afhængig af personens sindsstemning.

Mens akut smerte er kroppens måde på at advare os om skader, så har kronisk smerte ingen funktion og opstår som følge af en funktionsfejl i kroppens smertesystem. Neuropatiske smerter er et eksempel på kronisk smerte, forårsaget af skade på nerveceller pga. læsion, forgiftning, eller som følge af anden sygdom. Neuropatiske smerter kan være uudholdelige og påvirke den ramtes livskvalitet, sindsstemning, søvn, forhold til andre og mulighed for at kunne arbejde.

Hovedpine er en smerte, som er lokaliseret i hovedet. Hovedpiner er yderst almindelige og kan være ‘primære’, som migræne, spændingshovedpine og klyngehovedpine (Horton’s), eller ’sekundære’ dvs. at de er en følgevirkning af en anden sygdom. Migræne kædes sammen med svære hovedpiner, som almindeligvis ledsages af kvalme og/eller lys- og lydoverfølsomhed. Under en migræne-hovedpine, som kan vare i timer eller dage, er den ramte person ikke i stand til at klare sit hverdagsliv. Hovedpiner af spændingstypen er almindeligvis mildere og ikke ledsaget af kvalme, mens klyngehovedpiner er en forholdsvis sjælden og ekstremt smertefuld hovedpinetype, som almindeligvis mærkes omkring den ramte persons øje eller tinding.

Få en bedre forståelse af neuropatisk smerte her og migræne her.

Mennesker med søvnsygdomme oplever utilfredsstillende søvn, hvad enten det drejer sig om kvaliteten, tidspunktet eller mængden af den søvn, de får. Som konsekvens heraf føler de sig søvnige i løbet af dagen, lider af stress, har humørforstyrrelser (f.eks. irritabilitet og overdrevne følelsesudbrud) og kæmper med at udføre normale dagligdagsaktiviteter, som at være produktive på arbejdet eller i skolen.

Der er mange typer af søvnforstyrrelser, af hvilke nogle er forholdsvis almindelige (som søvnløshed, gåen i søvne og vejrtrækningsproblemer hos de ældre), og andre som er temmelig sjældne (som narkolepsi). Søvnforstyrrelser ledsages ofte af depression, angst og ændringer i personens evne til at tænke. I mange tilfælde er søvnforstyrrelser et tegn på eller følgevirkningen af en anden medicinsk tilstand eller mental forstyrrelse. For eksempel er overdreven søvnighed i løbet af dagen et almindeligt symptom på degenerative hjernesygdomme som Parkinsons eller Alzheimers sygdom.

Narkolepsi er en særlig belastende søvnforstyrrelse. Mennesker med narkolepsi er ekstremt søvnige i løbet af dagen og har behov for regelmæssige smålure. Mange mennesker med forstyrrelsen oplever også pludselig muskelsvaghed, som kan få dem til at falde forover. Ikke blot påvirker narkolepsi ens arbejdspræstation og personlige forhold, men aktiviteter som bilkørsel bliver meget mere farlige.

Få en bedre forståelse af narkolepsi her.